for GS93
§ 1. Navn
Foreningens navn er GS93
§ 2. Formål
genbrugssammenslutningens formål er, at samle centrenes og selskabernes
ledelse til udvikling og arbejde for:
§ 3. Medlemskredsen
GS93 er en forening primært for kommuner og forsyningsselskaber.
Bestyrelsen godkender medlemsskabet.
§ 4. Kontingent
Årskontingentet pr.medlem fastsættes på den årlige generalforsamling.
§ 5. Generalforsamling
Stk. 1: Der afholdes generalforsamling i det første kvartal hvert år. Hvis 1/3 af medlemmerne ønsker det, skal der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling. Enhver lovlig indkaldt generalforsamling er beslutningsdygtig.
Stk. 2: Der udsendes indbydelse samt budgetforslag til samtlige medlemmer senest 2 uger før generalforsamlingen. Ved ekstraordinærgeneralforsamling dog med 1 uges varsel.
Stk. 3: Forslag som ønskes til behandling, skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.
Stk. 4: Generalforsamlingen vælger 4 bestyrelsesmedlemmer for en 2-årig periode
3 bestyrelsesmedlemmer på valg i ulige år.
2 bestyrelsesmedlemmer på valg i lige år.
samt 2 bestyrelsessuppleanter for en 1-årig periode.
Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer og sekretær på første bestyrelsesmøde.
Stk. 5: Genbrugssammenslutningens regnskab revideres af en af bestyrelsens valgte ekstrene godkendte revisor.
Stk. 6: Antallet stemmeberettigede til generalforsamlingen er 1 stemme pr. medlem.
Der stemmes ved personligt fremmøde eller ved fuldmagt.
§ 6 Bestyrelsen
Stk. 1: Bestyrelsen holder møde efter behov.
Møderne indkaldes af formanden med 14 dages varsel
Ekstraordinære bestyrelsesmøder kan indkaldes med kortere varsel af formanden eller hvis 3 bestyrelsesmedlemmer måtte ønske dette
– dette skal ske skriftlig til formanden, vedlagt forslag til dagsorden.
Stk. 2: Bestyrelsen udarbejder selv sin forretningsorden.
Bestyrelsen træffer sine afgørelser ved simpelt flertal.
På bestyrelsesmøderne føres der beslutningsprotokol (referat) der på det efterfølgende møde underskrives af bestyrelsen.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 af medlemmerne er til stede.
Bestyrelsesreferat udsendes til alle medlemmer.
Stk. 3: Der udbetales ikke honorar til bestyrelsen.
Stk. 4: Bestyrelsens arbejdsopgaver er det som måtte besluttes på generalforsamlingen og må ikke stride imod foreningens formål og ideer.
§ 7. Regnskab
Stk. 1: Foreningens regnskabsår går fra 1. januar til 31. december, dog i det stiftende år 1993, fra 29. marts til 31. december.
Stk. 2: Driftsregnskab og status udarbejdes inden udgangen af første kvartal, hvorefter det forsynes med revisionspåtegning af den valgte revisor.
Stk. 3: Foreningens regnskab forelægges til godkendelse på foreningens generalforsamling.
Stk. 4: Revisorerne foretager uanmeldt revisionsbesøg.
§ 8. Tegningshæftelse
Stk. 1: Foreningen forpligtiges ved underskrift af bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være formanden.
Stk. 2: Genbrugssammenslutningen hæfter kun for sine forpligtigelser med den i foreningen til enhver tid tilhørende formue. Der påhviler ikke de tilsluttede medlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse.
§ 9. Opløsning
Opløsning af foreningen sker ved 2/3 flertal på en ordinær generalforsamling.
Såfremt dette flertal ikke opnås, skal der afholdes en ekstraordinær
generalforsamling, hvor et simpelt flertal afgør dette.
§10. Vedtægtsændringer
Forslag til vedtægtsændringer udsendes sammen med indbydelse til
generalforsamlingen. Til ændringer af vedtægterne kræves mindst halvdelen af
de afgivne stemmer.
§ 11. Udtrædelse
Hvis et medlem ønsker at udtræde af genbrugssammenslutningen, skal dette ske
med 1 års varsel til et regnskabsårs afslutning. Ved udtrædelse kan der ikke opnås del i aktiverne.
Således vedtaget på generalforsamlingen, Trinity Hotel og Konference den 10. marts 2016
Underskrevet udgave kan ses her
GS93 sekretariat
Korsvangen 6A . 5750 Ringe . Telefon: 5167 1101 . E-mail: kontakt@gs93.dk